Hvad er splitleasing?
Splitleasing er en type af leasing, hvor omkostningerne til leasingaftalen bliver splittet op mellem dig og din arbejdsgiver. Det gør det til en rigtig attraktiv leasingtype for dig, der kører meget bil i forbindelse med dit arbejde, da du på denne måde undgår at blive beskattet af fri bil.
Helt konkret fungerer det sådan, at man deler regningen fra leasingselskabet op, baseret på hvor meget du kører privat, og hvor meget du kører i erhvervsmæssig sammenhæng. Et eksempel kunne være, at du kører 70% af bilens kilometer, når du er på arbejde og 30% af bilens kilometer i din fritid. I sådan et tilfælde vil din arbejdsgiver blive faktureret 70% af leasingaftalens omkostninger, mens du bliver faktureret de resterende 30%.
Opsummering af splitleasing
Splitleasing fordeler leasingomkostningerne mellem dig og din arbejdsgiver efter privat- og erhvervskørsel. Det kan være en fordel, hvis du kører meget erhvervsmæssigt og vil undgå beskatning af fri bil
- Fordel leasingomkostninger mellem privat- og erhvervskørsel
- Undgå beskatning af fri bil ved korrekt splitleasing
- Kræv kørselsregnskab til SKAT for dokumentation
- Overvej splitleasing ved høj erhvervskørsel eller dyr bil
Splitleasing kræver meget erhvervskørsel
Hvis splitleasing skal give mening for dig, skal en stor andel af dine kørte kilometer være i erhvervsmæssig sammenhæng. Tommelfingerreglen lyder, at man som minimum skal have 60% erhvervskørsel, før man for alvor sparer penge ved at vælge splitleasing.
Der er naturligvis ingen regel uden undtagelser. Det kan nemlig i enkelte tilfælde godt give mening, at splitlease, selvom man ikke når over de 60% i erhvervskørsel. Ønsker man eksempelvis at lease en luksusbil, en performancebil eller en anden type af bil, der har en høj beskatning, kan man med fordel undersøge mulighederne for splitleasing under alle omstændigheder.
Hvorfor skal man vælge splitleasing?
Du skal vælge splitleasing, hvis du kører meget erhvervsmæssigt og vil undgå beskatning af fri bil, fordi du kun betaler for den del af bilen, du bruger privat.
Samtidig er splitleasing billigere for din arbejdsgiver end almindelig erhvervsleasing. Splitleasing er dog ikke det rette valg for alle, heller ikke selvom man har en høj andel af erhvervsmæssig kørsel.
Nedenfor har vi samlet de fordele og ulemper, som vi vurderer, er mest udprægede ved splitleasing.
Fordele ved splitleasing
-
Undgå beskatning af firmabil. Du betaler selv udgifterne til din privatkørsel. Kører du meget, vil disse udgifter oftest være langt lavere end beskatningen af en tilsvarende firmabil.
-
Billigere for din arbejdsgiver. Da du som medarbejder selv afholder udgifterne til din privatkørsel, sparer virksomheden 30 % (ved et 70/30-split) sammenlignet med almindelig erhvervsleasing.
Ulemper ved splitleasing
-
Krav om kørselsregnskab. Der skal føres kørselsregnskab til SKAT for at dokumentere, at bilen ikke bruges mere privat, end splitleasingaftalen angiver.
Er splitleasing det rette valg for dig?
Kontakt os gerne, hvis du overvejer splitleasing. Hos Nord Leasing har vi mange års erfaring med splitleasing, og vi hjælper dig gerne med at finde den rette aftale og den rette bil.
-
Jeg vil gerne høre mere om leasing
Vi ringer dig op og tager en uforpligtende snak om leasingmuligheder og processen.